23948sdkhjf

Norsk pizzagigant sagsøger små danske pizzeriaer

De må ikke hedde det, de hedder
En navnestrid er under opsejling i pizzabranchen.

Den norske pizzakæde Peppes Pizza, der er en af Skandinaviens største pizzakæder med over 2.500 ansatte, har lagt sag an mod flere pizzeriaer i Danmark. De danske pizzarestauranter har simpelthen et navn, der minder for meget om Peppes Pizza, fortæller TV Øst.

Et af de pizzeriaer, der har modtaget et sagsanlæg, er restauranten Peppes i Næstved.

- Det er for dårligt. Når navnet er blevet til et varemærke i Næstved, så synes jeg ikke, at man kan komme så mange år efter og gøre krav på det og sige, at man har patent på det uden at have reageret på det. siger ejer Erhan Kekec til TV Øst.

Erhan Kekec har nu inddraget sin advokat i sagen. De håber, at de kan vinde sagen mod Peppes Pizza, fordi den norske pizzakæde ifølge Erhan Kekec har været for langsomme til at reagere på de enslydende navne.

Det er ikke lykkedes for TV ØST at få en kommentar fra Peppes Pizza i Oslo.

Læs hele historien her: TV ØSt
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079